KREA-AFTEN I AARHUS

Hos Prisma afholder vi månedligt krea-aftener, hvor du kan prøve kræfter med forskellige former for kreativt håndværk. Du kan være med uanset erfaringsniveau, da vi sørger altid for at hjælpe hinanden.

krea-aften

3D-PRINT & RESIN

Vi har vores egen 3D-printer som du frit kan benytte, hvis du er nysgerrig på at lave dine egne figurer eller noget andet sejt i 3D-print eller resin.

436667088_393572717009526_1535900903182720695_n

SYNING, BRODERING & HÆKLING

Vi har masser af symaskiner, hæklenåle, broderiringe, uanede mængder af garn og alt muligt sytilbehør, som du er velkommen til at bruge under vores krea-aftener.

krea-aften

MEDBRING DIT EGET

Du er mere end velkommen til at tage dit eget udstyr med og arbejde på dit projekt hos os, hvis du leder efter et kreativt fællesskab med sparring og godt humør.

Du finder vores aktivitetskalender oppe i menuen. Her finder du en kalender, hvor alle vores aktiviteter er sat ind, både med tid og sted.

Hos os er du velkommen til at prøve vores forskellige aktiviteter af, inden du melder dig ind. Derfor skal du ikke være bange for at tage med til vores faste aktiviteter, selvom du ikke er medlem.

Vores aktiviteter, som ikke er faste, kræver dog ofte at man er medlem. Dette kan du finde mere information om på Facebook begivenheden for den givne aktivitet.

Krea-aften i Aarhus for alle

Krea-aftenen handler ikke kun om at skabe – den handler også om fællesskab. Hos os mødes kreative sjæle for at dele inspiration, lære nye teknikker og hygge sig sammen. Har du aldrig prøvet at hækle eller arbejde med en 3D-printer før? Bare rolig, der er altid nogen, der gerne vil vise dig, hvordan du kommer i gang.

Slip fantasien løs med kreativt håndværk

Er du vild med garn og tekstiler? Så grib en hæklenål og lav din egen hue, eller kast dig ud i et broderiprojekt, såsom udsmykning på en kappe, eller måske detaljer på dit næste cosplay. Vi stiller naturlivis vores printer til rådighed, så du kan printe mønstre ud, eller hvad du ellers har behov for. Mulighederne er uendelige – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Krea-aftens materialer

Til vores krea-aften i Aarhus stiller vi alle vores værktøjer til rådighed.

Vi har bl.a. symaskiner, broderingsringe og smykkeværktøj klar til dig. Derudover har vi en 3D-printer, masser af printmateriale og resin som du kan bruge, hvis du har lyst til at kaste dig ud i den mere tekniske crafting.

Hvordan deltager jeg?

Prismas krea-aften i Gellerup nær Aarhus er et åbent arrangement, hvor alle er velkomne. Det er en perfekt mulighed for at møde nye mennesker, fordybe dig i et kreativt projekt og måske opdage en ny hobby. Du kan se, hvornår vi afholder vores næste krea-aften, ved at tjekke vores aktivitetskalender. Her kan du f.eks. også se, hvornår vi afholder vores næste brætspilsaften eller rollespil.

Så hvad venter du på? Tag en ven med, eller kom alene – vi bider absolut ikke. Vi glæder os til at se dig til vores næste krea-aften!

Scroll to Top